Beboerne på plejecentrene må undvære besøg fra deres kære i denne tid. De har virkelig brug for opmuntring. Selvom vi ikke kan være fysisk sammen, så kan vi være i hinandens tanker og drage omsorg for hinanden. Med inspiration fra Vejle vil Fjerritslev opfordre til at give næstekærlighed til ældre og ensomme i Fjerritslev ved køb en #næstekærligheds t-shirt for kun 150 kr.
For hver solgt t-shirt går der en påske(æg)-hilsen med lækker chokolade til beboerne på Solgården fra Fjerritslev Handelsstandsforening.
Du kan købe t-shirten hos følgende butikker i Fjerritslev: Style Up, Styrbæk by Karin, 3D Kunst, Kastberg Sko & Tasker, Butikken by Gitte, Lindstrøm, Frisør Trine Rosenkrantz, Edb Center, Renes Vin og Grønt og Hokus Pokus.
Seneste kommentarer